Pergo, producent af højtrykslaminatgulve (HPL-gulve), udvider sin service på det europæiske gulvmarked med fire kompetencecentre i henholdsvis Berlin, Barcelona, Paris og Trelleborg. Med de nye kompetencecentre tilbyder Pergo sine europæiske forhandlere sin ekspertise inden for markedsføring og teknisk indsigt og tager et stort skridt mod målet om at være førende, når det kommer til lokal kundeservice i den europæiske gulvindustri, skriver virksomheden.
Pergo opretter de nye centre med det formål at skabe et mere interaktivt partnerskab med sine kunder, samt tilbyde direkte respons til den enkelte kundes behov.
Kompetencecentrene bemandes med eksperter inden for områder som teknisk produktkendskab, lokalt markedsføringskendskab, key account management, kundeservice og kundesupport. I tillæg til dette får kompetencecentrene udstillinger om både produktudvikling og de seneste interiørdesigns. Kompetencecentrene tilbyder også Pergos kunder forskellige undervisningsprogrammer.